Info om Bakkecup

Velkommen til Bakkecup 2019



Stævnet
Bakkecup 2019 finder sted den 11. - 12. maj og er stævnet, der afslutter en sæson - god eller dårlig. Du kan bruge bødekassen sammen med dit nuværende hold, samle det gamle ynglingehold eller blot alle dine venner til en gang god håndbold under samme tag i Vejlby-Risskov Centerets 4 haller.

Der spilles i 6 rækker, hvis der er tilmeldinger til det: Damer (A, B og C) og Herrer (A, B og C). Kampene varer 2x18 minutter med løbende tid i pausen. Vi vil bestræbe os på, at man som minimum får tre kampe i løbet af weekenden imod ligeværdige modstandere

Festen
Lørdag aften kan I udskifte håndboldskoene med jeres fineste dansesko til et brag af en fest i selskab med modstandere og holdkammerater. Baren åbner kl. 18.30 og festen indledes med fællesspisning kl. 19.00. For dem som kun har en festbillet, åbner dørene kl. 21.00. 

Vi leverer mad, musik og et stort udvalg i baren.

Overnatning
Der er mulighed for overnatning i Vejlby-Risskov Centerets håndboldafdeling ved indgang F. Der er dog kun et begrænset antal sovepladser.

Indkvarteringen skal ske fredag aften efter kl. 19.00 for dem, som overnatter 2 dage - ellers lørdag morgen inden holdets første kamp. Ved indkvarteringen udleveres holdets fest- og morgenmadsbilletter. 

Søndag skal holdene være ude af sovesalene kl. 12.00, efter der er ryddet op.

Morgenmad  serveres i vores klublokaler mellem kl. 07.30 og 09.30 lørdag og søndag morgen.

I løbet af dagen vil det være muligt at købe sandwich og drikkevarer i vores café.

I caféen og til festen er det kun muligt at betale med Mobilepay eller kontanter.

Har du spørgsmål?
Kontakt os på bakkecup@hotmail.com og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.


Tilmelding
Det er muligt at tilmelde sig Bakkecup 2019 fra den xx.xx

Sidste mulighed for tilmelding er den xx.xx men da der er et begrænset antal pladser, uddeles disse efter ”først til mølle” princippet. Vent ikke for længe med at tilmelde jer, hvis I vil være sikker på en plads.

Tilmeldingen sker ved at udfylde vores tilmeldingsblanket, som kan downloades her og er først gældende ved betaling. 

Der kan max være 12 spillere på et hold, inkl. træner, holdleder, fysioterapeut, vandbærer osv.

  • Der er kun præmier til det antal, som er skrevet på holdkortet.
  • Deltagergebyr, depositum, festbilletter overnatning mm. betales på én gang.
  • Tilmeldingen er bindende.

Priser
Holdgebyr: 

  • Pris per hold - 2.200,-
  • *Depositum - 1.000,-
  • I alt - 3.200,-

*Depositum kan afhentes på stævnekontoret efter sidste kamp, såfremt I møder op og har spillet alle jeres kampe og i øvrigt efterlader evt. soverum og lignende i rengjort og ordentlig stand.

Bakkecup kan sammensættes så det passer individuelt til holdene. Der kan vælges mellem disse former for deltagergebyr:

A: To overnatninger + to gange morgenmad - 250,-

B: Én overnatning + én morgenmad - 150,-

C: Fællesspisning lørdag aften + fest - 250,-

D: Festbillet (efter kl. 21.00) - 125,-