U11 pigeholdet i sæsonen 2024/2025 er for spillere født i 2013 og 2014.
Vi har i denne sæson et hold i A-rækken og et hold i B-rækken.
Når du er 10-11 år ligger verden for dine fødder!
I håndboldmæssig forstand er U11-perioden de vigtige formative år. Det er her pigerne formes som håndboldspillere. Det betyder naturligvis, at man skal have opbygget det spillemæssige fundament - man skal kunne kaste og gribe og lave et smukt hopskud. Men først og fremmest skal pigerne introduceres til det slaraffenland, der er Foreningsdanmark! Det er social dannelse, hvis lige næppe findes i det 21. århundredes danske konkurrencestat.
Det skal være en fest at gå til håndbold, og fællesskabet på Skovbakkens U11 skal være noget de til den tid voksne damer husker tydeligt og med glæde i 2040!
Skovbakken er den perfekte platform for en ung håndboldpiges dannelse. Det er en klub, hvor der er plads til alle, men hvor det også er naturligt at stille store krav til hinandens engagement i fællesskbaet - både håndboldmæssigt og socialt.
På U11 vil vi gerne gøre håndbold til mere end et par timers træning og en kamp om ugen. Hallen skal være et samlingssted, hvor man møder sine venner og nogle altid engagerede voksne, der kan forvalte det kæmpe ansvar, det er at føre pigerne sikkert ind på en livslang håndboldsti. Vi laver en masse ting omkring de traditionelle træninger - lange dage i hallen, fællesspisninger, ture til tophåndboldkampe osv.
Til træning og kamp har vi et kompromisløst fokus på udvikling. Både socialt, relationelt og selvfølgelig individuelt. Det skal altid være sjovt at gå til håndbold, og det er klart sjovest, når man kan mærke, at man forbedrer sig og at man udvikler sig som en del af et fællesskab.
På vores to hold skal vi på bedste vis favne (og hermed menes, at vi skal formå at udvikle alle) alt fra uøvede til toptalenter. Det kan og vil vi, og vi har stor succes med, at se og italesætte hele truppen som HOLDET, uden det går ud over den tørst efter sejr og individuel succes, som de bedste spillere opmuntres til at dyrke.
Hvis man gerne vil prøve håndboldsporten, er man velkommen. Det samme gælder, hvis man er en ambitiøs håndboldspiller, der gerne vil spille i en klub, hvor man har det sjovt, hvor alle bliver set og hørt, og hvor alle forventes at bidrage til og værdsætte fællesskabet.
Du er velkommen til at kontakte trænerne for mere information om holdet og tilmelding.
Følg desuden os og resten af Skovbakken Håndbold på Facebook og Instagram!
Tirsdage: 17.00-18.30 i Hal 3
Torsdage: 17.00-18.30 på Ellevangskolen
DET SKER PÅ U11 PIGER
TILMELDING
OBS: Tilmelding foretages med spillerens navn, adresse og fødselsdato.
Forældre kan efterfølgende oprette en FORÆLDREPROFIL og tilknytte spilleren ved at følge vejledningen.
Dato | Beløb |
---|---|
15. sep | 1.350,00 kr. |