BAKKECUP 2025

Velkommen til Bakkecup 2025

Stævnet 

Bakkecup 2025 finder sted lørdag d. 10. maj og er stævnet, der afslutter en sæson - god eller dårlig. Du kan bruge bødekassen sammen med dit nuværende hold, samle det gamle ynglingehold eller blot alle dine venner til en gang god håndbold under samme tag i Vejlby-Risskov Centerets haller.


Der spilles i 6 rækker, hvis der er tilmeldinger til det: 

  • Damer (A, B og C) 
  • Herrer (A, B og C)

Kampene varer 2x15 minutter med løbende tid i pausen. 


Vi vil bestræbe os på, at man som minimum får tre kampe i løbet af dagen imod ligeværdige modstandere. Vi kan max have 30 hold.

Festen 

Om aftenen kan I udskifte håndboldskoene med jeres fineste dansesko til et brag af en fest i selskab med modstandere og holdkammerater. Baren åbner kl. 18.30 og festen indledes med fællesspisning kl. 19.00. For dem som kun har en festbillet, åbner dørene kl. 21.00.

Vi leverer mad, musik og et stort udvalg i baren.

I løbet af dagen vil det være muligt at købe lidt mad og drikkevarer.

Der kan betales med Mobilepay hele dagen. 


Har du spørgsmål? Kontakt os på bakkecup@hotmail.com og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Tilmelding 

Det er muligt at tilmelde sig fra den 21. februar 2025. Sidste mulighed for tilmelding er den 21. marts 2025, men da der er et begrænset antal pladser (30 i alt), uddeles disse efter ”først til mølle” princippet. Vent ikke for længe med at tilmelde jer, hvis I vil være sikker på en plads. 


Tilmeldingen sker ved at sende en mail til bakkecup@hotmail.com, om at I gerne vil modtage en tilmelding. Vi sender en hurtig tilbage til jer. I er først tilmeldt, når vi har modtaget betalingen.

Der kan max være 12 spillere på et hold, inkl. træner, holdleder, fysioterapeut, vandbærer osv.

  • Der er kun præmier til det antal, som er skrevet på holdkortet.
  • Deltagergebyr, festbilletter betales på én gang.
  • Tilmeldingen er bindende. Holdet er først tilmeldt, når der er betalt.

Holdgebyr:

· Per hold: 2500,-

Deltagerbetaling (A eller B):

A: Fællesspisning lørdag aften + fest - 275,-

B: Festbillet (efter kl. 21.00) - 150,-

Hvis nogen har brug for overnatningsmuligheder, så ligger Danhostel Aarhus ikke langt fra Vejlby Risskov Centret.