Målsætning

Målsætning for Skovbakken Håndbold

Det skal være sjovt for både spillere og ledere at være en del af Skovbakken Håndbold. 
Glæde og humør skal være en naturlig del af hverdagen i klubben. 

I Skovbakken Håndbold ønsker vi at opnå både sportslige resultater samt et godt socialt liv.  
Vi ønsker, at vores spillere, trænere og ledere deltager både på banen og udenfor banen. Vi vil gerne have medlemmer, der går op i klubbens ve og vel og hjælper klubben med at skabe et rum for social aktivitet og for spillet på håndboldbanen.

Vi arbejder for et fællesskab, hvor der gives plads til forskelligheder. 
Vi kæmper for et forpligtende fællesskab, hvor alle medlemmer har mulighed for at få indflydelse, og hvor vi løfter alle arbejdsopgaver sammen til fælles bedste for Skovbakken. Loyalitet er en vigtig del af vores hverdag. Der vises bland andet loyalitet overfor vedtagne beslutninger, bestyrelsen, medlemmer, fælles opgaver, klubbens vedtægter med mere. 

Vi ønsker at skabe samhørighed igennem fælles oplevelser.
Det gælder for både ungdom, seniorer, elite og ledelse. Nogle af de fælles oplevelser, som vi har tradition for, er for eksempel fællesspisning, Bakke-Cup, julestævne, medlemsmøder, løse klubopgaver sammen og så videre.

Troværdighed er vigtigt.
Vi arbejder for åbenhed og gennemsigtighed. Det er vigtigt for os at få viderebragt de rigtige informationer til de relevante personer på de rigtige tidspunkter.